Vedrørende Fibernet:

  Kære grundejere.

 

Som I måske husker så har jeg tidligere skrevet til jer for at undersøge interessen for at få en bedre internet/TV forbindelse. Rigtig mange har meldt positivt tilbage og derfor har jeg fået Fibia til at oprette en egen hjemmeside for “Vig Lyng” hvor det er muligt at tilmelde sig samt få mere information om deres tilbud. 

 Fibernet er internet med meget høj hastighed og kapacitet og hvis man er interesseret i at tilkøbe en TV-pakke kan man også det. Tilbuddet ser således ud:

 Så et eksempel kunne være:

 Ovenstående skal forstås på den måde at såfremt man ikke ønsker at blive tilsluttet fibernet nu, men kan se det fornuftige i at det findes i huset som en mulighed i fremtiden, ja så kan man få det gjort for 993 kr. hvoraf en del kan spares i skat. Man kan så på et senere tidspunkt tilmelde sig Fibia. Den boks/router som Fibia installerer i huset tilhører huset.

 Der er flere fordele ved Fibernet frem for andre løsninger. Hastighed og kapacitet er meget høj og der er tale om en fremtidssikret løsning idet det er enkelt at øge hastighed i takt med den digitale udvikling måtte kræve det. Uanset hvor mange brugere der er på samtidigt vil hastighed og kapacitet være intakt, og de problemer som man kan opleve med mobilt bredbånd i højsæsonen vil forsvinde.

Derudover mener jeg at det aktuelle tilbud er særdeles attraktivt. Selvom man ikke på nuværende tidspunkt har et behov for højhastigheds internet og TV så er det altså muligt at få sit hus forberedt for ca. 800 kr. efter skat. Tilslutning på et senere tidspunkt vil formentlig blive væsentligt dyrere.

 Fibia er i færd med at beregne hvor mange tilsluttede ejendomme der skal til for at det er rentabelt for dem at påbegynde arbejdet, men der vil være brug for ganske stor tilslutning for at projektet kan realiseres. Vi skal forvente at der går 6-9 måneder fra beslutning om etablering til man bliver tilsluttet. Jeg presser naturligvis Fibia for at de kan være klar til sommerferien, men det er muligvis lidt optimistisk.

 Tilbuddet er kun gældende frem til 18/4 2017 så jeg vil opfordre alle interesserede til snarest muligt at tilmelde sig. Det gøres via dette link: http://www.fibia.dk/privat/subsites/fiberbyer/viglyng/

Viglyng - tilmeld dig og få lynhurtigt fibernet til området

www.fibia.dk

Få Danmarks bedste internet til Viglyng. Læs mere her...

, eller ved at skrive: fibia.dk/viglyng i browser. Det er muligt at vælge blandt flere forskellige løsninger men hvis man ønsker den billigste skal man vælge: Waoo fritid – 50/50 Mbit/s til 199/måned.

 Hvis I skulle have spørgsmål er I velkomne til at skrive til mig, eller bedre direkte til Brian Guldberg Hinrichsen på: bgh@fibia.dk

 

Bh

Flemming

Vej 13